Svar på de spørgsmål,
som folk oftest stiller
Har du andre spørgsmål eller noget du undrer dig over,
så mail peter@tryllekunstner.dk eller ring 5357-9180
Hvad koster du?
Priserne er differentierede alt efter hvem I er, hvor i landet arrangementet foregår, samt hvilket show, der ønskes. Men pris-niveauet starter ved 4000 kroner.
Send en mail, fortæl hvem I er og hvad I kunne tænke dig. Husk dato, by, tidspunkt og antal tilskuere. Benyt gerne formularen og jeg e-mailer et tilbud.
Hvor længe optræder du?
Det kommer naturligvis an på hvilken form for trylleri der vælges og arrangementets art. Så nogle gange optræder jeg eksempelvis med et ultra kort show i 15 minutter. Andre gange er jeg booket med close-up tryllerier henover 5 timer. Vi aftaler på forhånd, hvad der er passende.
Men for at gør en lang historie kort.....
Som oftest varer et trylleshow mellem 30 og 40 minutter.
Hvor mange kan du optræde for?
Det kommer an på forholdene. Det er vigtigt, at alle kan høre og se mig tydeligt.
Intet publikum er for småt – faktisk behøves der kun at være en person.
Som oftest optræder jeg for grupper fra 20 personer til 50-120 personer.
Når forholdene tillader det, gerne større grupper.
Fra scene kan jeg optræde for optil 500 tilskuere, hvis publikum sidder foran på tilskuer-rækker. Sidder folk ved borde og spiser, kan jeg optræde foran max. 120 personer. Det kræver blot et lille podium eller en eller form for scene.
Når det er close-up trylleri, kan jeg optræde under alle forhold - uanset antal tilskuere. En tryllekunstner kan ved dinner-arrangementer optræde for ca. 80-100 personer i timen. Til receptioner og loungearrangementer hvor jeg blot cirkulerer rundt, er der ingen tilskuer-begrænsning.
Ved større arrangementer, kan jeg medbringe nogle dygtige kollegaer. På den måde vil en gruppe af Danmarks dygtigste tryllekunstnere kunne optræde tæt-på for en væsentligt større forsamling.
Hvor meget plads behøver du?
Jeg kan optræde i alle slags rum. Og har prøvet alt - lige fra store scener, kantiner, restauranter, sportshaller til private stuer. Et minimums ønske er 2x1 meter. Det vigtigste er blot, at der ingen tilskuere er bagved mig, da de ikke vil kunne se tryllenumrene.
Når det er close-up trylleri kan jeg optræde under alle forhold.
Hvilke steder optræder du?
Jeg optræder i hele landet og for hvilket som helst publikum. De seneste år har jeg dog specialiseret mig i firmaarrangementer. Men jeg optræder stadig og meget gerne til private fester, skoler, foreninger, dagcentre, biblioteker, institutioner osv.
Hvad laver du?
Jeg tryller......
Det absolut vigtigste for mig er at underholde og få folk til at grine så meget som muligt. Det er min beskedne mission som tryllekunstner at få folk til at elske trylleri.
Det er ikke trylleri, som man normalt ser det i fjernsynet. For det første taler jeg løs, og så er her ingen duer eller kaniner. Numrene er en blanding af gedigent tryllehåndværk og komik. Utraditionelle remedier som fra pølsebrød til bøjler bliver brugt.
Er det sjovt?
Ja! Det er underholdning, og et publikum skal underholdes.
Så der grines meget, imens jeg tryller.
Er det for voksne?
Ja bestemt!
Jeg ved ikke helt hvorfor, men det er som om mange mennesker har et fastlåst billede af, hvad en tryllekunstner er og kan. Heldigvis er dette billede ved at ændres og de seneste år har flere og flere voksne fået øjne op for, at trylleri er også for voksne.
Jeg hører tit om enkelte i et festudvalg, som ikke tør hyre en tryllekunstner. De er bange for at det ikke er sjovt nok.
Jeg ved ikke helt hvorfor, men det som om mange mennesker har et fastlåst billede af, hvad en tryllekunstner er og kan. Det er i al beskedenhed min mission her i livet at ændre!
Prøv f.eks. at læse hvad Aim-Nielsen og FIH skriver:
"Det var et show, som der vil blive talt meget og længe om i vores hus. Der var almen skepsis blandt kollegaerne over at skulle underholdes af en tryllekunstner. Men da du startede blev disse holdninger hurtigt gjort til skamme hver og én. Fra første sekund var alle fangede af dine fantastiske evner og forrygende humor. Din kombination af trylleri, banaliteter og komik er en klar topscorer, som vi kun kan anbefale andre." FIH
"der var nogle stykker, der var lidt negative over, at vi havde bestilt en tryllekunstner til at underholde os. Men der var ikke gået mange sekunder af dit show, før du fik vendt deres negative holdning. De overgav sig totalt. Se det er en evne, som jeg ved er meget svær, men som du besidder - dygtigt" AC Nielsen-AIM
Kan du også optræde for børn?
Ja. Jeg optræder gerne for børn, og gør det ofte. Faktiske var det sådan, at i mine første 5 år som professionel tryllekunstner optrådte jeg næsten udelukkende for børn under mit forhenværende kunstnernavn KAZAB. Jeg optrådte på hundredvis af institutioner, skoler, biblioteker, foreninger osv. Mere familietrylleri her
Kan du skræddersy dit trylleshow?
Til dels. Jeg tilpasser ethvert show til stedet. Rent praktisk er jeg klar til hvad som helst, når jeg kommer ud til et arrangement. Det vil sige, at jeg stikker en finger i jorden og finder ud af, hvad publikum er til.
Jeg skriver ikke tekster af mere personlig karakter eller inddrager personlige ting i showet. Men jeg inddrager altid festens hovedperson i showet og laver noget sjov med vedkommende. Det virker personligt og fungerer som en naturlig del af underholdningen.
Til firmaer er det en anden sag. Læs mere om trylleri med mening her.
Hvad betyder helt præcist stand-up magi?
Det betyder, at det er en kombination af stand-up Comedy og trylleri.
Jeg lyder og ser ud som en stand-up komikker, men jeg er det ikke. Det skal forstås på den måde, at jeg er tryllekunstner, men at humoren og energien ligger tæt op ad standup-komikernes måde at optræde på. Det er en kombination af standup sprog og trylleri. Det gør trylleriet langt mere involverende, direkte og nutidigt.
Jeg har aldrig hørt om dig. Hvem er du?
Jammen dog, det er jeg da lidt ked af at høre...
Hvad kan jeg sige?
Jeg hedder Peter og er professionel tryllekunstner og regnes af kollegaer for at være blandt de dygtigste i Skandinavien.
Men nu er det jo min hjemmeside, du er havnet på, så du kan læse mere om mig lige her
Lever du af at trylle?
Jeps! Jeg har levet af at trylle siden 1994, efter jeg stoppede helt med at undervise i kreativ dramatik.
Har du selv skrevet udtalelserne?
Nej. så selvglad er jeg heller ikke. Alle "publikums oplevelser" og anmeldelser er ordret citeret fra skriftlige anbefalinger og mails fra tidligere kunder. Når man bestiller materiale får du en fotokopi af flere af anbefalingerne.
Jeg medgiver at nogen af dem lyder lidt vilde. Men de er faktisk autentiske. Jeg ved, at det giver høje forventninger til mit show. Der er noget at leve op til - hver gang.
Hvordan bliver man tryllekunstner?
At være tryllekunstner er noget, man selv uddanner sig til. Men det kan du læse meget mere om her
Min søn er 9 år og elsker trylleri. Hvordan starter han?
Det bedste er nok at kontakte Pegani og tale med Steen og Anna om hvilke tricks , der er velegnet til at starte med. Hvert år i starten af oktober arrangerer Pegani en junior tryllekongres. Det er helt unik arrangement og kan ikke anbefales nok til unge tryllekunstnere. Derfor skal man starte, er der ingen vej udenom Pegani.
Et andet sted at starte, er at gå ned på biblioteket og kigge under reolen ved 79.37. Der står alle tryllebøger.
Og en tredje god mulighed er at melde sig ind i en trylleklub. Her møder man andre ligesindede. Du kan læse mere og finde alle relevante links her
Hvad er der på de hemmelige sider?
På de hemmelige sider får man adgang til nogle af de oplysninger, som jeg ikke synes hvem som helst skal have adgang til. Det betyder, at du er nødt til at oplyse dit navn og email for at få adgang. På de hemmelige sider er der trylletricks, en tryllebog, gode tryllelinks med mere. Du får adgang her
Kan du lære mig at trylle?
Jeg tager ingen private elever mere. Men du kan jo tjekke min trylleskole ud og melde dig ind på de hemmelige sider. Så er du godt begyndt.
|