Der findes trylleklubber fire steder i Danmark: København, Århus, Vejle og Ålborg. Alle med interesse for trylleri er velkomne. I en trylleklub lærer du tryllenumre af danske og udenlandske eksperter, og du møder andre tryllekunstnere. Det er noget helt andet end at sidde alene derhjemme med YouTube.

Anders er juniorleder trylleklubben unge at trylle.
Hvad er en trylleklub eller Magisk Cirkel?
En trylleklub er en forening, hvor tryllekunstnere og trylleinteresserede mødes for at øve, lære nyt og dele erfaringer. Nogle møder handler om korttricks, andre om reb, mønter, scenetrylleri, præsentation og alt det “usynlige” der gør et trick stærkt: timing, publikumskontakt og psykologi.
Mange trylleklubber i Danmark er tilknyttet Magisk Cirkel, som er den landsdækkende organisation for tryllekunstnere. Her er plads til både hobbytryllere, professionelle og nysgerrige begyndere.
Du må gerne komme på besøg i trylleklubben
Tidligere var trylleklubber mere lukkede og hemmeligshedsfulde. I gamle dage fandtes der optagelseskrav. Det er fortid. I dag er de åbne fællesskaber, hvor nye medlemmer bliver taget rigtig godt imod. Så ja. du kan blive medlem af en trylleklub, selvom du ikke synes, at du er tryllekunstner. Du kan starte med at besøge den. Det eneste det kræver, er at du er interesseret i trylleri.
Mit råd er enkelt: Kontakt din lokale trylleklub og aftal et besøg. Du vil ikke fortryde det.
Du lærer ikke at trylle rigtigt alene bag en skærm
Sorry to say, men det går langsomt, hvis du kun øver alene. Og så er der en kæmpe risiko for, at du øver på det forkerte.
Det er en genvej at mødes med nogen, der kan noget du ikke kan endnu. Du får idéer, tekniske tips, alternative metoder og den slags feedback, der kan lære et trick på fem minutter, som du ellers ville bruge fem måneder på.
FAKTA: Du kan ikke blive god alene. Her er 3 ting, som hurtigt gør dig dygtig
1. At øve dig, kommer du ikke uden om, men når du ved hvad du skal øve dig på, og på hvordan, så er det meget lettere. Det kan du få at vide af andre tryllekunstnere, og dem kan du møde i trylleklubberne.
2. At se trylleri i virkeligheden. Der er stor forskel på at se på tricks på en skærm og på en tryllekunstner, der viser dig tricks.
3. At få feedback af andre tryllekunstnere. Du kan spørge om ALT i en trylleklub.
Jeg har været medlem af Magisk Cirkel i 40 år. Det er der, jeg har lært at trylle rigtigt, fordi jeg har mødt tryllekunstnere, som hjalp mig. Og jeg spørger stadig mine tryllevenner til råds den dag i dag.
Jeg kan stærkt anbefale dig at blive medlem af din lokale trylleklub eller som det mindste besøge den. Det er både sjovt og meget lærerigt at mødes med andre tryllekunstnere.
Trylleri er et omfattende emne, når man først dykker ned i det. Heldigvis er kulturen i klubberne præget af hjælpsomhed. Spørger du pænt og er nysgerrig, så får du næsten altid hjælp.
Kendte trylleklub-medlemmer

Rune Klan forklarer trylleri i trylleklubben.
Rune Klan, Mortenn Christiansen, Jan Hellesøe, Henning Nielsen, Sunny Cagara, Mads Fencker og alle dem du ikke kender navnet på endnu.
Alle lærerne fra Trylleskolen er naturligvis også medlemmer af Magisk Cirkel. Skolens tryllelærer underviser ofte i trylleklubberne rundt i Danmark.
5 grunde til at besøge trylleklubben
1. Du får undervisning og workshops
Der er ofte workshops med konkrete emner som kortteknik, rebtrylleri, mønttricks, præsentation eller opbygning af rutiner. Nogle klubber har også juniorafdeling, og voksne er ofte velkomne til at kigge med.
2. Du kan købe tryllerekvisitter
Tit kommer der forhandlere forbi, eller medlemmer sælger og bytter rekvisitter. Nogle gange dukker der også sjældne ting op, som man ikke lige finder online.
3. Du lærer nye tricks og får inspiration
Der arrangeres seminarer med danske og udenlandske tryllekunstnere. Du får både metoder, rutiner og nye vinkler på det du allerede kan.
4. Du kan få hjælp til numre, teknik og præsentation
De fleste tryllekunstnere kan godt lide at hjælpe andre tryllekunstnere. Du skal bare møde op, vise hvad du arbejder på og spørge.
5. Du får styr på hvad der sker i trylle-Danmark
Shows, trylleweekender, konkurrencer, specialarrangementer, workshops i private hjem og ture til udlandet. Det er svært at følge med alene, men nemt når man er en del af miljøet.
Og ja. Det er også bare hyggeligt.
Magisk cirkel Danmark - København

Magisk Cirkel Danmark holder til i København og er den største trylleklub i Danmark. Der er også en juniorcirkel for børn og unge.
Magisk Cirkel har et tryllebibliotek med mange bøger og videoer. Biblioteket ligger i Hvidovre.
Hjemmeside: magiskcirkel.dk
E-mail: mcd@magiskcirkel.dk
E-mail til junior: junior@magiskcirkel.dk
Facebook: Magisk Cirkels Facebook side
Magisk Club Århus

Århus trylleklub er også en meget aktiv trylleklub, som kalder sig Danmarks hyggeligste trylleklub. Jeg har kun været der en gang og den er hyggelig. Og der masser af dygtige tryllekunstnere.
Hjemmeside: Magisk klub Århus
E-mail: bestyrelse@magiskclub.dk
Facebook: Magisk Club Århus på Facebook
Nordjysk trylleklub

i Nordjylland har de også en trylleklub med et trygt og hyggeligt miljø, hvor de hjælper hinaden. De har også en junior-klub. Inde på deres hjemmeside kan du finde telefonnummer til formanden og juniorlederen.
Hjemmeside: Nordjysk trylleklub
E-mail: post@aalborg-trylleklub.dk
Facebook: facebook
Magisk Cirkel Sønderjylland
Er og en meget aktiv og meget social trylleklub - ofte med god mad lavet af tryllekokken Henning Nielsen. De skiller sig ud fra de andre ved de har eget klubhus og holder møder om søndagen.
WWW: Magisk Cirkel Sønderjyllands hjemmesiden kan du finde alle oplysninger.
Klubhus: Havstedvej 58, Havsted, 6372 Bylderup-Bov
Facebook: De har også deres egen Facebook gruppe.
Odins Magic Club findes, men er ikke aktiv for tiden.
Det er vist Danmarks mindste trylleklub med 12 medlemmer. Men det skal du ikke tager dig af. Trylleklubberne besøger hinanden og laver arrangementer sammen.
Odins Magic Club laver også forskellige arrangementer, som du kan tjekke ud på deres Facebook side.
E-mail: FinnMagi@Youmail.Dk
Facebook: Odins Magic clubs
Hvad så nu?
Ja - det er op til dig. Må jeg foreslå noget: Ring eller mail til din lokale trylleklub og aftal et besøg. Du vil ikke fortryde det.
